Uddannelser

ET VÆLD AF MULIGHEDER

På School of Information and Communication Technology – SICT – udbyder vi en meget bred pallette af uddannelser inden for IKT. Vores uddannelser spænder fra de meget tekniske til de mere bløde. Vil du hjælpe syge mennesker, reducere CO2-udslippet, skabe fremtidens netbank, udvikle spilkonsoller eller vil du hellere arbejde med menneskelignende robotter, kommunikation eller innovation? Ligegyldigt hvad du brænder for, vil du hurtigt opdage, at IKT er i alting, og at IKT er med til at skabe løsninger, der gør vores liv lettere nu og i fremtiden.

På disse sider får du et indblik i vores uddannelser og de mange muligheder de åbner. Du kan selvfølgelig ikke læse dig til alt, og du er meget velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål og vil vide mere. Vi afholder løbende arrangementer på universitetet, hvor du kan komme forbi og opleve det hele på nærmeste hold og snakke med vores studerende. Så kontakt os hvis du vil vide mere …
 
Du har rigtig mange muligheder, når du vælger uddannelse, men også undervejs i dit studieforløb. Du kan eksempelvis følge kurser og aktiviteter på andre uddannelser inden for IKT området.
 
Vi udbyder uddannelser til bachelor, diplomingeniør og kandidat inden for Datalogi, Elektronik og IT, Informatik, Internetteknologi- og computersystemer, Produkt- og Designpsykologi, Software og Informationsteknologi, samt Medialogi.
 

Du kan se uddannelserne inden for hvert område under menupunkterne.